KUNDEcases
MINI MOBILITY
Mini mobility Integration til carshop
Jesper Hummelgaard Muhs er direktør og medejer af Mini Mobility og har arbejdet i bilbranchen i næsten to årtier.
Mini Mobility, et datterselskab af LokalLeasing, opstod, da vi så et hul på markedet for udlejning af biler. Vi observerer en stigende tendens til abonnementsløsninger overalt og forudser, at udviklingen vil fortsætte i den retning i de kommende år. Jeg er glad for at have startet Mini Mobility op, hvor vi kan levere både kortsigtede og langsigtede leasing- og lejekontrakter for biler. Vi begyndte med at købe en flåde på omkring 30 biler. Det var mange kontrakter og aftaler, som vi skulle håndtere fra begyndelsen, og vi havde brug for en løsning til at gøre denne proces lettere og mere effektiv.
Skiftede fra anden løsning
Før vi blev introduceret til CarShop, som er et samarbejde imellem CarAds, Documendo og Penneo, brugte vi en anden løsning. Vi fandt en løsning, der havde et system til at håndtere betalinger, sende lejekontrakter ud og håndtere andre opgaver. Det gav fint mening at begynde med det, men denne løsning var mere baseret på dagsudlejning, hvilket ikke var vores primære forretningsområde. Der var derfor visse mangler, som vi savnede, da vi primært leaser biler på månedsbasis.
“Løsningen er billigere, bedre og hurtigere end noget, jeg tidligere har oplevet!”
Sikker digital signatur med Penneo
Vi skiftede til CarShops løsning, som virkelig har givet pote! Til at starte med var det markant billigere, da vores tidligere løsning krævede en procentsats af omsætningen, administrationsgebyrer og en procentsats af omsætningen til markedsføring. Derudover var der en langt større sikkerhed med CarShop. Integrationen af digital underskrift er en sikrere proces, hvor kontrakterne også bliver lagret sikkert i Penneos arkiv. Jeg har samtidig let adgang til oplysninger om, hvem der har underskrevet kontrakterne, og hvem der har bilerne. Den digitale underskrift sikrer også hurtigere underskrivelse af leasingkontrakter, hvilket er super. Tidligere plejede vi at have en fysisk mappe liggende, som vi skulle holde styr på og finde frem hver gang, der opstod behov for information. Nu er alt opbevaret sikkert hos Penneo.
Fleksibel leasing skabelon
Vi har også fået øget fleksibilitet og en bedre arbejdsgang. Vores tidligere løsning medførte, at vi ikke straks fik alle de nødvendige oplysninger, såsom personnumre, billeder af sygesikringsbeviser og kørekort. Som udgangspunkt fik vi ingenting. Derfor var der en masse frem og tilbage med kunderne, der gjorde processen længere end nødvendigt. Der var også problemer med de faste skabeloner, vi havde for leasingkontrakter. De var faste. Jeg kunne påvirke, hvad prisen skulle være, og det var det. CarShops løsning har derimod en høj grad af fleksibilitet. Det er en kæmpe fordel, at jeg bare kan hente skabelonen ned fra Documendo. Jeg kan nemt rette den til, så den passer til eventuelle ændringer i lejebetingelserne. Derudover kan ændringer implementeres med det samme. De tidligere skabeloner var meget stive. Nogle var endda mangelfulde. Nu kan vi endda tilføje vores eget brand og logo til kontrakterne, hvilket giver et mere professionelt udtryk.
“Denne model gør, at vi kan skalere vores indtjening bedre. Det gør vores arbejdsliv nemmere.”
Det hele kører automatisk
Det er i bund og grund en fantastisk løsning, som er blevet en integreret del af vores arbejdsgang. Alt fungerer online, så vi behøver ikke længere at håndtere og arkivere papirdokumenter. Kunden kan selv gå ind på hjemmesiden, vælge en bil og indtaste nødvendige oplysninger, herunder ID. Derefter genereres data automatisk og samles i en færdig kontrakt, som bare skal underskrives. Hele processen fungerer gnidningsløst. Jeg synes, det er fantastisk, at alt kan gøres fra computeren uden min indblanding. Det hele kører automatisk. Jeg er yderst tilfreds med denne geniale løsning. Den er billigere, bedre og hurtigere end noget, jeg tidligere har oplevet.